Læs om, hvordan vi blev til dem, vi er i dag.
Sunclass Airlines indgår i Nordic Leisure Travel Group. Nordic Leisure Travel Group sælger rejser fra Danmark, Sverige, Norge og Finland. I gruppen indgår rejsearrangørerne Spies, Ving Sverige, Ving Norge, Globetrotter, Tjäreborg, samt hotelvirksomheden Hotels & Resorts, hvor vores egne hotelkæder, Sunwing Family Resorts, Ocean Beach Club og Sunprime Hotels indgår. Gruppen sælger på et normalt år omkring 1.325.000 rejser årligt i de nordiske lande.
Nordic Leisure Travel Group har en forretningsmodel, hvor alle dele, rejsearrangørerne, flyselskabet og hotelvirksomheden, er integreret, og de fire nordiske lande arbejder på samme måde. Nordic Leisure Travel Group er en moderne rejsevirksomhed, som arrangerer pakkerejser med egne fly og hoteller, sælger fleksible pakkerejser med rutefly, krydstogtpakker samt særskilte flybilletter og hotelovernatninger.
1961: SAS etablerer Scanair som selskabets charterflyselskab. Det får i første omgang hovedkontor i København, men flytter i 1965 til Stockholm.
1965: Simon Spies opkøber det konkursramte Flying Enterprise og omdøber det til Conair. Købet af Boeng 720-fly i 1967 markerede overgang til at flyve med jetfly.
1994: Premiair etableres ved en sammenlægning af Conair og Scanair. Selskabet får hovedkvarter i København. En væsentlig årsag til dette er, at Danmark – modsat Sverige – er medlem af EU.
2002: I maj 2002 skifter Premiair navn til MyTravel Airways.
2008: En af verdens største rejsevirksomheder etableres gennem sammenlægningen af Thomas Cook Group plc og MyTravel Group plc. MyTravel Airways bliver til Thomas Cook Airlines.
2013: Thomas Cook Airlines bliver en del af Thomas Cook Group Airline.
2019: Thomas Cook Airlines bliver til Sunclass Airlines.