Information om brug af cookies

Information om brug af cookies

Cookies er nødvendige for at benytte websitet. Vi anvender cookies til at lagre information om hvordan du anvender vores hjemmeside. Vi anvender desuden cookies til statistik og optimering af sitets indhold og funktioner.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Læs mere om brug af cookies

Information om brug af cookies

Cookies er nødvendige for at benytte websitet. Læs mere om brug af cookies.

Flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia får nyt AOC og skifter navn til Sunclass Airlines

Flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia får nyt AOC og skifter navn til Sunclass Airlines

Den norske storentreprenør Petter Stordalen købte i oktober 2019, sammen med kapitalfondene Altor Fund V (Altor) og TDR Capital, Thomas Cook Airlines Scandinavia og Spies, plus søsterselskaberne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg Finland og Globetrotter.

I forbindelse med handlen skifter flyselskabet navn til Sunclass Airlines og flyver fra og med den 30. oktober 2019 på et nyt Aircraft Operating Certificate (AOC), som er baseret på den gamle AOC udstedt til Thomas Cook Airlines Scandinavia. Det nye flyselskab, Sunclass Airlines, gik på vingerne første gang allerede dagen efter med 399 hovedsageligt danske Spies-gæster med kurs mod Kap Verde.

”Det er fantastisk at kunne starte en ny AOC med opstart af driften allerede dagen efter, vi har lukket den gamle. Det er en historisk transaktion, som aldrig tidligere har været gennemført. Transaktionen er meget kompleks og har kun kunnet lade sig gøre gennem yderst kompetent rådgivning af advokaterne fra Gorrissen Federspiel. Samtidig har Trafikstyrelsen ydet en ekstraordinær indsats og udvist stor fleksibilitet for en hurtig godkendelse af den nye AOC. Der skal lyde en stor tak til begge parter fra vores nye ejere samt fra mig selv,” siger Per Knudsen, administrerende direktør i Sunclass Airlines.

Den nye investorgruppe har overtaget alle aktiver og de ca. 1200 medarbejdere og dermed er både arbejdspladser og ikke mindst de mange tusind chartergæsters ferie sikret.

”Vi fortsætter med at være luftens bedste valg med virkelig dygtige medarbejdere både i luften og på jorden. Vi har alle været gennem en periode med voldsom turbulens, og jeg kan ikke takke alle mine medarbejdere nok for deres utrættelige arbejde og den benhårde slutspurt for gennemførelse af transaktionen. Det er derfor jeg er meget glad for, at vi i dag kan foretage den første flyvning i et nyt selskab med en både finansiel stærk og visionær ejerkreds, og vi glæder os til at byde velkommen ombord hos Sunclass Airlines,” siger Per Knudsen.

Ændring af AOC og navn får ingen betydning for de rejsende, der har billet med det tidligere Thomas Cook Airlines Scandinavia.

Kontakt for yderligere information

Kim Houmark Hansen, Communications Sunclass Airlines

tlf. +45 21 72 22 33 eller email kha@sunclass.dk